:04:08
Det, der vil ske, vil ske.
:04:10
Et gammelt og fantasiforladt
italiensk mundheld.
:04:14
Det har været min families motto
i mere end 450 ar.
:04:20
Det er maske passende, at huset
Torlato-Favrini møder sit endeligt,
:04:25
vort motto bliver aldrig mere rammende.
:04:28
Det, der vil ske, vil ske.
:04:34
En simpel banalitet. En universel kur.
:04:38
Jeg er, hvad jeg er, gør,
hvad jeg gør, og jeg kan ikke andet.
:04:41
Derfor er jeg skyldfri.
:04:44
Noget sludder, selvfølgelig.
:04:48
Jeg kan dog ikke foresla noget andet
svar, hvis der skal være noget svar
:04:53
pa, hvordan og hvorfor
det begyndte mellem Maria og mig.
:05:04
Jeg kørte,
som jeg havde gjort utallige gange.
:05:10
Jeg kørte et sted hen, hvor som helst,
:05:13
bare for at slippe for rastløsheden
og nat efter nat uden søvn,
:05:18
efterfulgt af tomme solopgange.
:05:23
Men hvorfor i alverden
:05:27
skulle jeg, den gang, have krydset
grænsen mellem Italien og Frankrig?
:05:32
Af alle retninger, hvorfor valgte jeg en,
:05:35
som førte til den vulgaritetens
paradegrund mellem Nice og Cannes?