:21:02
forekommer det mig.
:21:04
Jeg har haft tid til det, ved du?
:21:07
Siden den 25. oktober 1942,
for at være nøjagtig.
:21:11
Det er lang tid.
:21:15
Særligt nar den star stille med ensomhed.
:21:18
Særligt nar den ingen dage og nætter har,
:21:21
men bare har dage,
som bliver sorte, nar solen gar ned.
:21:25
Det er lang tid.
:21:27
Særligt, nar der ikke er noget at tænke pa,
:21:30
bortset fra alle de levende mænd,
kvinder og børn i verden.
:21:33
Og intet andet at gøre
end at tænke pa dem.
:21:37
Og ingen made at glemme,
at jeg ikke er en af dem.
:21:43
Maske er jeg blevet besat
af vort navn og vor fortid
:21:49
og fraværet af fremtid og vore malerier.
:21:53
Hvis vor lange kæde af malerier
kan opna, hvad vi ikke kan,
:22:01
ville jeg ikke have ønsket alt dette.
:22:03
Det er sket uden min vilje,
næsten uden min viden.
:22:08
Du har ganske ret, og jeg har ikke den ret.
:22:12
Men jeg elsker Maria.
:22:16
Bruden, som det regner pa.
:22:19
Jeg læste bekendtgørelsen i skibets avis
for omkring et halvt ar siden.
:22:24
At Maria D'Amata skulle giftes
med Grev Torlato-Favrini.
:22:29
Sladderspalterne har været
fulde af rygter.
:22:31
Mest den slags vrede insinuationer, de
skriver, nar ingen ved, hvad der foregar.
:22:37
De kom endda til mig i den tro,
at jeg vidste mere, end jeg sagde.
:22:40
De havde ret. Jeg havde modtaget
mange breve fra Maria.
:22:44
Hvad jeg vidste, var, at prinsen
omsider havde indhentet Askepot,
:22:48
og at der bare ventede en tøffel
og et lykkeligt liv derefter.
:22:54
Maria købte brudeudstyr i Rom,
da jeg fangede hende. Jeg gik i gang.