Det var et stykke plastik.
Det her er en Ferrari.
Vi kan ikke hente Sloane i din bil.
Peterson kører ikke i en skrotbunke.
- Det er ikke en skrotbunke.
- Jo, det er.
Skidt med det. Jeg har ikke selv
en skrotbunke. Jeg er misundelig.
Jeg beklager ...
Vi har ikke noget valg.
- Han ved, hvad triptælleren viser.
- Stoler han ikke på dig?
- Det har han aldrig gjort.
- Det er helt enkelt.
De kilometer vi kører,
trækker vi fra.
- Vi bakker bare hjem.
- Nej.
Nej, Ferris, glem det.
Du får simpelthen ikke lov.

Lad os leje en pæn Cadillac.
Jeg betaler.
Vi kunne ringe efter en limo.
En af de store med tv og bar.
Kom nu, lev livet.
Lad mig fortælle dig,
hvor ondt det gør mig.
Jeg havde en bedstemor engang.
To, faktisk.
"Menneskets liv er kort
og fyldt med elendighed."
"Det vokser op
og skæres ned som en blomst."
"Det er flygtigt som en skygge -
- og bliver aldrig længe samme sted."
Men dog.
Står valget mellem sorg og intet,
vælgerjeg sorgen.