:12:00
Monsieur bad om den i aftes,
han skulle skære noget pap.
:12:03
Pap? Det er mærkeligt...
Hvad skulle han bruge det til?
:12:07
- Vi må ringe til politiet.
- Med det samme?
:12:09
Vi har allerede ventet for længe.
:12:18
Linien er død.
:12:23
Se. Ledningen er skåret over.
:12:26
Men af hvem?
:12:28
Af nogen!
:12:31
Det er bare vinden
og jeres fantasi.
:12:34
- Hvad nu? Hvis vi ikke kan ringe til politiet?
- De skal nok komme, jeg henter dem.
:12:38
Du er ikke i stand til at køre.
:12:41
Louise, min frakke.
:12:43
- Madam, hundene!
- Hundene?
:12:46
- De gøede ikke i nat.
- Og?
:12:48
- Bidske som de er, ville de have gøet hvis...
- Hvis hvad?
:12:52
- Hvis en fremmed kom ind i huset?
- Netop.
:12:55
Men hvis der ikke kom nogen
udefra, så...
:12:59
Hvem brugte telefonen sidst?
:13:05
Hvem brugte telefonen sidst?
:13:07
- Mig.
- Fortæl.
:13:08
I morges ved halvotte-tiden,
ringede jeg til slagteren.
:13:12
Men han kunne ikke levere noget
på grund af sneen.
:13:16
Så kl. 7:30
var morderen her stadig.
:13:18
Så skar han ledningen over.
:13:22
Fortæl os om fars forretninger.
:13:25
Du ved, hvordan han var.
:13:27
En rigtig forretningsmand,
arbejdede altid.
:13:30
Meget intelligent,
men ikke særlig meddelsom.
:13:33
Han arbejdede altid
med flere ting...
:13:37
...men fortalte mig aldrig,
han havde problemer.
:13:39
- Og hr. Farnoux var en god støtte.
- Hr. Farnoux?
:13:43
- Hans ny partner på fabrikken.
- Åh, ja.
:13:46
- Har han været her?
- Nej. Jo, en gang elller to.
:13:49
Vi så ikke hinanden.
Jeg mener, kun lidt.
:13:53
Men hver gang hr. Farnoux kom,
begyndte hundene at gø.
:13:56
De kunne lugte, han selv havde hund.