:14:00
- Så det er ikke sandsynligt at...
- Absolut. Ikke sandsynligt.
:14:04
Mor, hvem arver fars formue?
:14:08
Jeg.
:14:09
Jeg mener, vi...
:14:12
Fabrikken bliver solgt,
og pengene går til konen og børnene.
:14:17
Hans kone får halvdelen og...
:14:20
Det ved advokaterne alt om.
:14:25
- Catherine, kan du hente et lommetørklæde.
- Ja, mor.
:14:28
Vi bør fortælle det til fars søster.
:14:31
Hans søster? Sludder.
Den kvinde!
:14:34
Ja, mor. Du skrev,
at hun var flyttet til byen.
:14:39
Ved du hvorfor?
:14:41
Naturligvis for atter at komme
i kontakt med Marcel.
:14:44
Efter sit dekadente liv i Paris,
:14:46
Så ville hun tilbage til sin rige bror.
:14:49
Gudskelov har hun aldrig
sat sin fod i vort hus.
:14:58
Forfærdeligt.
:15:00
Efter et år kommer jeg hjem,
og far er død.
:15:04
Myrdet.
:15:07
Alt er forandret nu.
:15:11
Utroligt som ansigter kan forandres
på et år.
:15:14
Ser jeg ældre ud?
:15:17
Nej, mor.
:15:18
Du er stadig smuk.
:15:21
Trods årenes gang...
:15:25
Måske.
:15:27
Men det vil sikkert snart ændre sig
efter denne katastrofe.
:15:32
Min kære Marcel.
Vi forstod hinanden.
:15:35
Vi havde det så godt sammen.
:15:38
Men seperate soveværelser.
:15:40
Marcel kom sent hjem.
Han arbejdede ofte om natten.
:15:44
Han bad mig om at flytte midlertidig.
Ellers andet?
:15:46
- Dette er ikke tidspunktet.
- Piger, stille nu.
:15:49
Vi må skaffe hjælp.
Gaby, tag bilen. Hurtigt!
:15:53
- Hvad hvis morderen stadig er her?
- Bare rolig.
:15:56
Han venter ikke på os.
Han er forlængst væk.