:56:02
En mand jeg elskede.
:56:08
Du har hans øjne.
:56:10
Hans kindben.
:56:13
Hans ansigtsudtryk.
:56:17
Jeg kan se det, når du smiler.
:56:20
Jeg kigger på dig, men jeg ser ham.
I dig.
:56:27
Hvor er han nu?
:56:32
Han døde, inden du blev født.
:56:35
I en bilulykke.
:56:39
Jeg tænker på ham hver dag.
:56:46
At se dig...
:56:49
...er at have ham så tæt på mig...
:56:52
...det gør mig både glad og trist.
:57:23
Louise vil ikke hjælpe!
:57:25
Det er unormalt.
:57:27
Lad pigebarnet være.
Hvorfor skulle hun dræbe ham?
:57:31
Fordi nutildags er personale ikke,
hvad det har været.
:57:36
Forresten, Chanel,
der er noget, jeg ikke forstår.
:57:39
Du sagde, du forlod huset
ved midnatstid.
:57:43
Men jeg så din frakke og dit halstørklæde...
:57:47
...omkring kl 1:30...
:57:49
...da jeg var inde i stuen
efter mit strikketøj.
:57:53
Du er normalt ikke så tavs.
Svar mig!
:57:56
Ja, svar.
:57:59
Jeg vendte tilbage lidt efter kl. 1.