:02:01
Den mest primitive og grusomme
opvisning af naturen ude,
:02:06
og vi elegante tre indenfor.
:02:10
Jeg håber, at en vred Jehova
:02:12
rettede de lynpile
direkte mod mit hoved.
:02:16
George Gordons ukuelige hoved,
Lord Byron, Englands største synder.
:02:21
Men jeg kan ikke
smigre mig selv i den grad.
:02:24
Måske er den torden
til ære for kære Shelley.
:02:27
Himlens bifald for Englands største digter.
:02:30
- Hvad med min Mary?
- Hun er en engel.
:02:33
Synes du?
:02:37
Kan I høre det?
:02:39
Kom, Mary. Kom og se på stormen.
:02:42
Du ved, jeg er bange for lynet.
:02:44
Shelley, kære, er du sød
at tænde stearinlysene for mig?
:02:48
Mary, kære.
:02:50
Forbavsende væsen.
:02:53
- Jeg, Lord Byron?
- Bange for torden og mørket.
:02:57
Og dog har du skrevet en fortælling,
der får blodet til at fryse til is.
:03:01
Se, Shelley. Kan du tro, denne
dejlige pande udtænkte Frankenstein?
:03:06
Et monster fremstillet
af lig fra røvede grave.
:03:10
- Er det ikke forbavsende?
- Jeg ved ikke, hvorfor du synes det.
:03:14
Hvad forventer du?
:03:16
Publikum trænger til noget kraftigere
end en sød kærlighedshistorie.
:03:20
Hvorfor ikke skrive om monstre?
:03:22
Intet under, Murray nægtede at udgive
bogen. Publikum bliver chokeret.
:03:26
Den bliver udgivet, tror jeg.
:03:28
Så, elskede, får du meget at stå inde for.
:03:31
Forlæggeren indså ikke, at min hensigt
var at skrive en moralsk lærestreg
:03:36
om den straf, der ramte en jordisk mand,
som vovede at efterligne Gud.
:03:42
Hvad end din hensigt var, nyder jeg
at goutere hver enkelt grufuldhed.
:03:47
Jeg smager på dem.
:03:49
Lad være, Lord Byron.
Mind mig ikke på det i aften.
:03:52
Sikken baggrund på den kirkegård
til at begynde med!
:03:55
Den hulkende kvinde, den første klump
jord på kisten. Det var et godt kuldegys.