:16:03
I aften. Alene.
:16:05
- Vis ham ind.
- Henry, hvem er den mand?
:16:08
Dr Pretorius.
:16:14
Baron Frankenstein, går jeg ud fra?
:16:17
Kom indenfor, doktor.
:16:19
Jeg håber, du tilgiver
denne forstyrrelse så sent.
:16:23
Jeg var ikke kommet,
havde jeg ikke haft en meddelelse,
:16:26
som jeg formoder,
du finder yderst vigtig.
:16:30
Det er professor Pretorius.
Han var dr. phil ved universitet.
:16:35
- Men...
- Men blev smidt ud.
:16:38
Smidt ud, min kære baron.
:16:40
For at vide for meget.
:16:43
Henry har været syg, professor.
Han burde ikke forstyrres.
:16:46
Jeg er også læge, baronesse.
:16:48
Hvorfor er du kommet i aften?
:16:50
Mit ærinde, baron, er privat.
:16:53
Elizabeth, jeg beder dig.
:17:01
Bare han ikke gør Henry oprevet.
:17:05
- Hvad vil du?
- Vi må samarbejde.
:17:09
Aldrig.
Dette er skandaløst.
:17:12
Jeg er færdig med det.
Ikke mere af dette helvedesyngel.
:17:17
Så snart jeg er rask,
skal jeg giftes, og så rejser jeg væk.
:17:21
Jeg må bede dig om at overveje det igen.
:17:23
Du ved, at det i virkeligheden er dig,
:17:26
som er ansvarlig for alle mordene?
:17:31
Man må bøde for at dræbe.
:17:34
Og med dit væsen
stadig på fri fod på egnen...
:17:37
Truer du mig?
:17:39
Fremstil det ikke så groft.
:17:41
Jeg havde håbet, at vi sammen,
ikke længere som lærer og elev,
:17:46
men som kollegaer kunne forske
i livets og dødens mysterier...
:17:50
Aldrig.
Ikke mere.
:17:52
...og nå et mål,
som videnskab ikke har drømt om.
:17:55
Jeg kan ikke lave flere eksperimenter.
Jeg har fået en lærestreg.
:17:59
Det er meget trist.