:15:01
Jeg kan vel nok takke den kvinde,
der reddede min mands liv?
:15:05
Jeg er aldrig før blevet behandlet
så pænt, som De behandlede mig.
:15:10
Dengang ved hospitalet.
Det har jeg ikke glemt.
:15:15
De ville jo blive alene med sønnen,
hvis Deres mand blev hængt. . .
:15:20
De har en dejlig søn, miss Wilkes.
Jeg har selv en søn.
:15:26
Har De det? Bor han. . .?
:15:29
Nej, han bor ikke her i Atlanta.
Det har han aldrig gjort.
:15:34
Han er på skole. Jeg har ikke set ham,
siden han var helt lille.
:15:41
Men hende miss Kennedy
havde jeg ikke løftet en finger for.
:15:49
Hun er en kynisk kvinde.
Hun var skyld i sin mands død.
:15:56
Sådan må De ikke tale
om min svigerinde.
:16:00
Om forladelse. . .
De holder jo af hende.
:16:07
Men hun er altså ikke
gjort af samme stof som Dem.
:16:12
Jeg må hellere køre.
:16:15
Vi kan jo ikke have,
at min vogn bliver genkendt.
:16:21
Hvis vi støder på hinanden på gaden,
behøver De ikke tale til mig.
:16:27
Jeg vil kunne forstå Dem.
:16:29
Jeg vil skam gerne tale med Dem.
Jeg er Dem dybt taknemmelig.
:16:34
- Jeg håber, vi mødes igen.
- Det sømmer sig nok ikke.
:16:40
- Godnat, mrs. Wilkes.
- Godant, miss Watling.
:16:47
De tager fejl af mrs. Kennedy.
Hun er ganske sønderknust.