:32:18
- Miss Scarlett!
- Jeg er for ung til at være enke.
:32:23
Miss Scarlett. . .
:32:26
Jeg skræmmer jo folk væk
i det antræk.
:32:30
- De skal ikke ud. De sørger.
- Ja, men jeg føler ingen sorg.
:32:35
Hvorfor skal jeg forstille mig?
:32:38
Hvad er der dog?
Ja, men lille ven dog. . .
:32:44
- Hvad er det med dig?
- Jeg kommer ikke til at opleve mere.
:32:52
Jeg ved godt, jeg er slem, men jeg
kan ikke holde ud at bære sorg.
:32:58
Som om det ikke var slemt nok,
at man bliver holdt væk fra festerne.
:33:02
Jeg forstår da godt,
at du gerne vil nyde din ungdom.
:33:10
Har du lyst til
at rejse til Savannah en tur?
:33:14
- Hvad skulle jeg dog der?
- Så Atlanta, da? Der er livligt.
:33:20
Du kan bo hos Melanie
og hendes tante Pittypat.
:33:23
Melanie. . . Ja, det kunne jeg jo.
:33:28
Du er noget af det sødeste, mor.
:33:31
Vil du gerne det?
Så lad mig se et lille smil.
:33:38
Du kan tage Prissy med.
:33:40
Pak miss Scarletts sager, Mammy,
så skriver jeg de fornødne breve.
:33:47
- Atlanta. . .
- Det går nok bare galt.
:33:52
- Hvad mener du?
- Mr. Ashley Wilkes, naturligvis.
:33:57
Når han kommer på orlov,
vil De sidde der som en edderkop.