:25:00
Ja!
:25:02
- Hvad vil De?
- Jefferson Smiths kontor?
:25:05
Nej.
:25:08
- Manden nedenunder...
- Nej!
:25:19
De må have valgt præmieidioten.
Hov, vent lige lidt.
:25:23
Det skulle vel ikke være nybyggeren?
:25:26
- Undskyld, mr. Hvad er Deres navn?
- Jefferson Smith.
:25:31
Kom indenfor, mr. Smith.
Denne vej.
:25:34
Stop. Bliv der.
Rør Dem ikke!
:25:38
Helen, giv mig The Madison,
senator Paine. Lad det gå lidt tjept.
:25:43
- Er der noget galt?
- Nej da. Nej, nej!
:25:45
Senator, det er muligvis skik og brug
ude på prærien at blive væk i fem timer.
:25:51
Jeg beklager dybt, miss...
De er da miss Saunders, ikke?
:25:56
Jo, jeg er Saunders.
Det er mr. Moore fra pressekorpset.
:25:59
- Hils på senatoren.
- En fornøjelse at møde Dem, sir.
:26:02
Så De kæmpede Dem vej
gennem vildnisset?
:26:08
Senator Paine, vi har ham.
Han er lige her, og han er ædru.
:26:12
Ja, jeg sender ham derover lige nu.
:26:16
Det er jeg virkelig ked af. Først da jeg
var kommet ret langt med bussen...
:26:21
- Sagde De bussen?
- Det var en af turistbusserne.
:26:28
Jeg er aldrig blevet kaldt
fraværende før.
:26:32
Men der var den lige pludselig.
Stirrede direkte på mig på stationen.
:26:38
- Der var hvad?
- Kuplen. Kuplen på parlamentsbygningen.
:26:42
Stor som livet selv.
Glinsende under den gamle sol.
:26:49
Jeg begyndte bare at gå hen mod den,
og der stod en bus udenfor, -
:26:53
- så steg jeg helt naturligt på.
:26:56
Den naturligste ting i verden.