:50:02
I har løjet for os og for mor.
I ville bare ind i vores hus.
:50:07
Hvad vil I med os?
Hvorfor lyver I for os?
:50:12
- Du må stole på mig.
- Sådan som du har løjet?
:50:16
Du ville ikke invitere mig ud.
:50:19
- Du ville udspørge mig.
- Har jeg udspurgt dig?
:50:24
Du har ret. Jeg er kriminalbetjent.
:50:27
- Vil du ikke nok høre på mig?
- Du har løjet for mig.
:50:31
Da jeg kom her for at finde en mand,
kendte jeg ikke dig og din familie.
:50:36
- Hvilken mand?
- En mand, som er på flugt fra os.
:50:41
Vi ved ikke engang,
hvordan han ser ud.
:50:45
Hvor meget ved du egentlig
om din onkel?
:50:48
Han er min mors bror.
:50:51
- Måske er det ham, vi leder efter.
- Jeg tror ikke på dig. Forsvind.
:50:58
Vi leder efter en mand. Måske er
det din onkel. Det tror vi, det er.
:51:03
Ovre østpå jagter de en anden.
Måske er det ham.
:51:07
Min onkel har ikke gjort noget.
Min mor ville ikke kunne klare det.
:51:12
Han er hendes lillebror,
ligesom Roger er min lillebror.
:51:16
Hvorfor anholder de ikke ham
den anden? Forsvind og lad os være!
:51:21
Under middagen talte vi
om vores familier og vores fortid.
:51:26
Vi var to helt almindelige mennesker,
som kunne lide hinanden.
:51:32
- Det betyder ikke noget nu.
- Jo, det betyder virkelig noget.
:51:37
Nu er jeg ikke længere ligeglad med,
hvornår jeg får fat på din onkel.
:51:41
Hvis det er ham,
så får vi fat på ham.
:51:45
Og du siger ikke noget,
for du er en flink pige.
:51:50
Du vil hjælpe mig,
hvis det er din onkel, vi er efter.
:51:54
- Nej, jeg vil ej.
- Jo, du vil.
:51:57
Vi skal nok få ham ud af byen
stille og fredeligt.