:07:02
- Hvornår har du gjort det?
- Lige før David kom.
:07:06
- Så du vidste, det ville lykkes?
- Ja, jeg gør ikke noget halvt.
:07:12
Jeg har altid ønsket mig kunstnerisk
talent. Mord kan også være kunst.
:07:18
Evnen til at dræbe kan være lige så
tilfredsstillende som det at skabe.
:07:23
Er du klar over, at vi gjorde,
som vi planlagde? Og intet gik galt.
:07:31
Det var perfekt. Det fuldendte mord.
:07:35
Vi har myrdet for spændingens
og selve mordets skyld.
:07:40
Vi er i sandhed i live.
Ikke engang champagne er godt nok.
:07:45
Du er da ikke bange mere, vel?
Det kan vi to ikke være.
:07:51
Det er forskellen på os og almindelige
mennesker. De taler kun om det.
:07:56
Ingen begår mord for eksperimentets
skyld. Ingen bortset fra os.
:08:03
Du er ikke bange mere, vel?
Ikke engang for mig?
:08:10
- Nej.
- Det er godt.
:08:13
Du forbløffer mig bare
som sædvanlig.
:08:17
Det er endnu bedre.
:08:21
For David. Selvfølgelig.
:08:31
Brandon, hvordan havde du det?
Mens vi gjorde det.
:08:37
Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke
huske, at jeg følte noget som helst.
:08:44
Indtil hans krop blev slap,
og jeg vidste, det var slut.
:08:50
- Og så?
- Så følte jeg mig umådelig opstemt.
:08:57
Hvordan havde du det?