:49:00
Kort derefter begyndte jeg
at arbejde for min fremtidige mand.
:49:05
Pierre var...
:49:08
pierre var...
:49:11
madame grandfort,
hvis de ikke kan fortsætte...
:49:14
nej, det... undskyld.
:49:18
Pierre var enestående.
Han var så rar.
:49:23
Han vidste, jeg var ulykkelig.
Og som rare mennesker gør, -
:49:27
- spurgte han ikke hvorfor.
Han underholdt mig bare.
:49:32
Vi blev gift.
Jeg var lykkelig.
:49:36
Jeg var kommet mig over...
:49:38
jeg troede, jeg var
kommet mig over... de ved...
:49:43
nå, men til mit bryllup mødte
jeg villette for første gang.
:50:00
Så sluttede krigen.
:50:02
Mændene vendte hjem.
:50:05
Jeg vidste, hvilken dag
han kom hjem.
:50:10
Den dag gik jeg ned til havnen.
:50:14
Et skib havde lige lagt til.
:50:18
Pludselig så jeg ham.
:50:21
Han havde vel forandret sig, -
:50:23
- men det så jeg ikke.
:50:30
Vi mødtes dagen efter.
:50:32
Det var en pragtfuld dag.
:50:34
Sommeren gik på hæld.
:50:37
Michael talte og talte.
:50:40
Om alle de tanker,
han havde tænkt under krigen.
:50:44
Jeg ønskede ikke at høre om krigen.
:50:48
Men krigen havde forandret ham.
:50:54
Så styrtede det pludselig ned.