:26:01
Jeg vidste bare ikke, det var mig.
Spisekammeret var tomt...
:26:10
- Logisk set er De uden skyld.
- Nu om dage er intet logisk.
:26:14
Det var et uheld. Force majeure.
:26:19
Vær taknemlig for, at De kunne
fuldbyrde et medmenneskes skæbne.
:26:25
Sæt at der stod i Den himmelske Bog,
at denne mand skulle dø -
:26:30
- på dette tidspunkt
og på dette sted.
:26:33
Sæt at der var gået kludder i
gennemførelsen af den bestemmelse -
:26:38
- at noget var gået galt.
:26:41
Måske skulle det have været en
tordenkile, men det tordnede ikke.
:26:45
Men så kom De og skød ham -
:26:48
- og Himlens vilje er sket,
og skæbnen fuldbyrdet.
:26:53
De har ren samvittighed.
:26:56
Jeg har ikke nogen samvittighed.
Og jeg er ikke bange for Himlen -
:27:00
- for dér forventer jeg ikke at havne.
Og det er ingen af de ædle ting.
:27:07
- Hvad så?
- Det er mig, der bekymrer mig.
:27:11
Mig og min fremtid.
Politifolk er mistænksomme.
:27:15
Man er automatisk skyldig.
Jeg vil helst undgå dem.
:27:19
Lad os begrave ham.
Ingen har nytte af ham nu.
:27:23
Lad ham få fred.
Ned under jorden. Glem ham.
:27:28
- Du har aldrig set ham.
- Hvad så med kvinden og drengen?
:27:34
Miss Gravely og landstrygeren og
den læsende mand... dr. Greenbow.
:27:38
- Hvad med dem?
- Ingen af dem virkede interesserede.
:27:42
Du er den første.
:27:45
Hvad hvis nogen bliver interesserede,
efter at du har begravet ham?
:27:49
Det kan jeg ikke gå og vente på. Jeg
vil ikke i fængsel for det lille uheld.
:27:54
Kvinden, der kaldte ham Harry...
hvad hvis hun alligevel elsker ham?
:27:59
- Hun var ligefrem hysterisk af fryd.
- Hvordan så hun ud?