:49:03
der pisker ham med
en formands pisks voldsomhed.
:49:08
Han drives fremad, altid fremad,
:49:12
af en ukendt gud
:49:15
mod et uset land.
:49:20
Ind i syndens smeltende ørken,
:49:23
hvor skildvagter af granit
står som tårne af levende døde
:49:27
og spærrer hans vej.
:49:29
Hver nat bringer
omfavnelsen af den sorte ensomhed.
:49:34
I vindens hånende hvisken
:49:37
hører han mørkets
stemmer, der giver ekko.
:49:55
Hans pinte sind overvejer, om
han ser gamle triumfer for sig
:50:01
eller varsler
om kommende ulykker...
:50:06
eller om ørkenens varme ånde har
smeltet hans forstand om til galskab.
:50:13
Han kan ikke afkøle tørstens
brændende kys på sine læber,
:50:19
eller slippe for solens
brændende vrede.
:50:24
Overalt er der øde.
:50:28
Han kan ikke velsigne eller forbande
den kraft, der holder ham i gang,
:50:33
for han ved ikke,
hvor den kommer fra.
:50:40
Han lærer, at det kan være
frygteligere at leve end at dø,
:50:44
han drives frem gennem
den brændende ørken,
:50:49
hvor hellige mænd og profeter
bliver renset
:50:53
til Guds store hensigt.
:50:57
Indtil han til sidst
næsten ikke har flere kræfter,