:59:01
Hvor jeg kommer fra, slås man,
når man indbyder til det.
:59:05
Det sjove er indbydelsen,
ikke slåskampen.
:59:09
Doc, hjælp. Charlie er i slem knibe.
Fire fyre vil overfalde ham.
:59:16
- Fire?
- Ja. Hvad med det?
:59:19
Jeg kan ikke lide oddsene.
:59:22
- Skal vi lade ham blive dræbt?
- Så, Harris...
:59:28
Nu har vi hørt om Charlie.
Hold så mund og sov.
:59:31
- Hvad vil du gøre ved det?
- Jeg går i seng ligesom du.
:59:36
Hvad sker der ham?
:59:38
Er han gammel nok til at rode sig ind
i noget, kan han også rode sig ud.
:59:43
- Jeg har kvæget at tænke på.
- Og et menneskeliv betyder intet.
:59:48
Det eneste, du tænker på,
er dit kvæg.
:59:54
I er den ynkeligste flok mænd,
jeg har set.
:59:59
I ejer ikke et gran anstændighed.
1:00:03
Jeg troede, jeg skulle leve
sammen med mænd.
1:00:07
Ikke en flok dyr.
1:00:09
Jeg beklager, vi ikke lever op
til dine forventninger.
1:00:14
Men du må forstå, at ingen
tager sig af, hvad du troede.
1:00:19
Du ville lege cowboy og vidste ikke,
det blev barsk.
1:00:23
Jeg går tilbage og hjælper Charlie.
Skal jeg gå alene?
1:00:28
Ingen går. Hvis du går derind,
får vi hele byen på nakken.
1:00:34
Harris, hvorfor ikke glemme
dit egentlige problem?
1:00:39
Du får ikke pigen igen af at slås.
1:00:45
Det virker heller ikke, Reese.
Jeg går, og du kan ikke hindre det.
1:00:50
Harris!