Vertigo
prev.
play.
mark.
next.

:53:06
Er brevet til mig?
:53:13
- Ja. Hej.
- Hej.

:53:16
Jeg var bekymret for dig i gar aftes.
Du skulle ikke have kørt pa den made.

:53:20
Jeg følte mig lige pludselig sa andssvag.
:53:22
Jeg ville køre dig hjem. Er du okay?
:53:24
Ja, jeg har det fint. Ingen men.
:53:29
Hvis jeg husker ret,
sa var vandet koldt, ikke?

:53:31
- Det kan du tro, det var.
- Hvor var det forfærdeligt af mig.

:53:35
Du var virkelig flink.
:53:38
Det er en formel takkeseddel
og en stor undskyldning.

:53:41
- Du har intet at undskylde for.
- Jo, jeg har.

:53:44
Det ma have været
frygteligt pinligt for dig.

:53:47
Slet ikke. Jeg nød...
:53:50
at snakke med dig.
:53:54
Jeg nød at snakke med dig.
:54:00
Jeg henter min post.
:54:03
- Vil du have en kop kaffe?
- Nej, tak.

:54:09
Jeg kunne ikke sende det. Jeg havde ikke
adressen, kun et kendemærke.

:54:13
Jeg kunne huske Coit Tower.
Det førte mig lige til dig.

:54:15
Det er første gang,
jeg har været taknemlig for Coit Tower.

:54:23
- Det haber jeg, vi gør.
- Hvad?

:54:25
- Mødes igen.
- Det har vi.

:54:31
Farvel.
:54:48
Hvor skal du hen?
:54:50
Det ved jeg ikke.
:54:51
- Pa indkøb?
- Nej.

:54:53
Noget specielt?
:54:56
Jeg tænkte, jeg bare ville vandre omkring.
:54:59
Det var det, jeg skulle til.

prev.
next.