:25:01
Til de bla skove
og de lilla skygger, jeg--
:25:04
Til bla skygger
og lilla skove.
:25:07
- Spartacus, du skraemte mig!
- Undskyld.
:25:13
- Hvor laenge har du vaeret der?
- Et lille stykke tid.
:25:17
Hvorfor sagde du ikke noget?
:25:19
Du virkede sa lykkelig.
Jeg ville ikke forstyrre dig.
:25:21
Jeg er lykkelig.
:25:23
Spartacus, jeg provede pa at huske,
den sang som Antoninus sang.
:25:27
Er det bla skygger
og lilla skove?
:25:29
Eller er det lilla skove
og bla enge, eller hvad er det?
:25:32
Jeg vil elske
med min kone!
:25:37
Spartacus, saet mig ned.Jeg er--
:25:39
Jeg er ligeglad.
:25:41
- Du er nodt til, du er--
- Hvad?
:25:44
- Du skal vaere forsigtig med mig.
- Hvorfor?
:25:47
Hvorfor, skat?
:25:49
Jeg skal have et barn.
Saet mig nu ned.
:25:54
Hvad?
:25:58
Et barn.
:26:04
Et barn? Hvornar?
:26:08
Til foraret.
:26:12
- Hvordan? Hvordan ved du det?
-Jeg ved det.
:26:18
Et barn til foraret.
:26:22
-Jeg skal have en son.
- Men det kan vaere, det bliver en datter.
:26:25
- Hvorfor har du ikke fortalt mig det?
- Det gjordejeg lige.
:26:27
Du er kold.
Her, kryb under den her.
:26:30
- Gjordejeg dig fortraed?
- Nej, det gjorde du ikke.
:26:32
-Jeg mente ikke at vaere sa grov.
- Hvorfor kysser du mig ikke?
:26:35
Det er forste gang,
jeg nogensinde har skullet have et barn.
:26:43
Et barn.
:26:45
Jeg er stadig den samme,
som jeg altid har vaeret, Spartacus.
:26:58
Jeg gar ikke i stykker.