:16:03
Det er det sidste, jeg husker,
indtil Maurice fandt mig med pistolen.
:16:10
Der er noget her, jeg ikke helt forstår.
:16:15
Hvad forstår du ikke?
:16:21
Jeg forstår ikke helt, når du siger,
at du ikke kan huske noget.
:16:26
Jeg må have været bevidstløs.
:16:30
Jeg har en bule.
:16:32
Hvor? Lad mig se.
:16:36
Jeg ved ikke, hvordan det skete,
men det gør ondt.
:16:39
Det er en skøn parfume.
:16:41
- Det er badeolie.
- Er det?
:16:43
Jeg kan ikke gennemskue det.
Nogen må have slået mig.
:16:47
Du har fået en mild
hjernerystelse med den bule.
:16:51
- Du har creme på næsen.
- Det er ingenting.
:16:54
- Det er fra den tingest derovre.
- Du er helt våd. Regner det?
:16:59
Min dumme chauffør parkerede
for tæt på springvandet.
:17:03
Du burde tage dit tøj af.
Du får lungebetændelse.
:17:07
Sikkert, men den slags
ting gør livet spændende.
:17:12
Vi politifolk finder os i
meget på vores arbejde,
:17:16
som man ikke ville finde sig i privat.
:17:20
Lad os tage en cigaret.
Det dulmer nerverne
:17:23
og lader os tænke klart.
:17:31
- Det er en skøn parfume.
- Det er badeolie.
:17:35
Den er meget skøn.
:17:37
- Tak.
- Jeg kan stadig lugte den.
:17:41
- Hvor var vi?
- Min bule.
:17:45
Som du fik, da nogen slog dig.
:17:48
- Vi kan formode, du blev slået.
- Hvordan skulle det ellers være sket?
:17:53
Hos politiet formoder vi først,
bagefter slår vi det fast.
:17:56
Sådan arbejder vi.
Hvis vi arbejder omvendt...