:09:00
Den kvinde gjorde nar af mit mord.
:09:08
Nej! Nej, mr Swanbridge!
:09:12
De må ikke vende publikum ryggen.
:09:14
De skal se din overraskede mine.
:09:18
Sådan her.
:09:19
En gang til, miss Rusty.
:09:24
Sådan ja.
:09:32
Det er vores dommer. Fortsæt.
:09:37
Prøv igen.
:09:39
Anstreng Dem, mr Swanbridge.
Jeg bliver træt i armen.
:09:44
Lidt rystet lige nu,
men det er kun til premieren.
:09:49
- Te?
- Nej tak.
:09:52
De dømte ham naturligvis.
:09:54
- De gjorde. Ikke jeg.
- Men miss Marple...
:09:59
Husker De vores stykke
"Udlejerens dilemma"?
:10:04
Uforglemmeligt.
:10:05
Husker De, at ofret i stykket-
:10:09
- bar en rose ved sit kærlighedsmøde?
:10:11
Han myrdede hende,
og lejeren fik skylden.
:10:13
Netop. Mrs McGinty
bar en rose på mordaftenen.
:10:19
Skulle hun møde sin lejer-
:10:21
- selv om vi ikke kan bevise,
at de flirtede?
:10:25
- Næppe.
- Så bar hun den pga. En anden.
:10:30
- Sin morder?
- Netop.
:10:33
Undskyld, mr Stringer.
:10:35
Han vender sig stadig væk.
Hvad gør jeg?
:10:38
Vi må udskifte ham.
:10:40
Spørg præsten, om han vil prøve.
:10:46
Altså kan en uskyldig mands liv
være på spil. Hvad kan vi gøre?
:10:53
Vi kan undersøge mrs McGintys
privatliv grundigere end politiet.
:10:59
Ja, men hvordan?