:23:01
Nej, men...
:23:06
- Jeg var bare en smule svimmel.
- Tag den her pille.
:23:11
- Du er alt for god ved mig.
- Du er min ven.
:23:14
Dit sidste ar skal være dit lykkeligste.
Hvornar er aret omme?
:23:19
- 18. oktober. Hvad smag er det?
- Choko-mint.
:23:22
Det er superlækkert.
:23:27
Gæt, hvad jeg afskyr mest ved tragedien.
:23:29
At skulle dø?
:23:31
At ligge alle sadan til byrde.
Men hvad kan jeg gøre?
:23:34
Lægerne har gjort alt i deres magt,
og alligevel lider jeg dag og nat.
:23:43
Hvad er der i vejen med hende?
:23:45
- Hvad er der?
- Det er et af mine anfald.
:23:48
- Hun har brug for hjælp.
- Nej, nej.
:23:51
Jeg kan ikke se. Alt er blevet sort.
:23:55
- Abn hendes krave.
- Nej, sa fryser hun.
:23:58
Fa fat i en taxi.
:24:01
Taxi.
:24:03
- Løsn hendes krave.
- Hun far lungebetændelse.
:24:08
Skal hun maske kvæles?
:24:10
Jeg er for sa vidt helt ligeglad,
:24:12
men som hun sveder,
redder hun sig en lungebetændelse.
:24:16
Okay, sa løsner jeg hendes krave.
Bare I kunne bestemme jer.
:24:21
- Jeg er læge.
- Der er en meget syg pige herovre.
:24:24
- Jeg har det lidt bedre.
- Slap af.
:24:27
- Jeg er læge.
- Hun er døende.
:24:31
- Jeg har det lidt bedre.
- Lad os se pa dig alligevel.
:24:36
Er det okay, at jeg ser pa dig?
:24:39
Men hun har det fint.
Det var bare en spøg.
:24:42
Ved I, hvad læger gør ved folk,
der laver den slags spøg?
:24:47
Vi tager dem lige pa sygehuset
og giver dem en udpumpning.
:24:51
Har du nogensinde faet
en grundig udpumpning?
:24:54
Jeg gjorde det ved en,
sa han ikke kunne sta op.
:24:57
- Vi mente ikke noget med det.
- Finder jeg ikke noget...