:20:01
- Hvad er det brune i hans mund?
- Et stykke chokolade, jeg gav ham.
:20:05
Det skulle du da ikke, Alfie.
:20:09
Du lugter lidt af mælk.
:20:11
Undskyld, Alfie.
Jeg må hellere vaske mig.
:20:13
Det gør ikke noget,
det lugter mor-agtigt.
:20:17
Hvor længe bliver du ved
med det der ammepjat?
:20:20
Så længe jeg kan.
Det har han bedst af.
:20:23
Bliv nu ikke for tæt knyttet til ham.
:20:26
Hvorfor ikke?
Jeg er hans mor.
:20:28
Og jeg er hans far,
men du må være rimelig.
:20:30
Du må tænke på ham.
:20:32
- Hvad med hende den rige dame?
- Hvilken rig dame?
:20:36
Hende, der skulle adoptere ham,
så han ville få en chance i livet.
:20:39
Jeg må tænke over det.
Jeg bør ikke forhaste mig.
:20:42
- Bestem dig hurtigt.
- Hvorfor skulle jeg det?
:20:45
Måske bliver han så knyttet til dig-
:20:47
-at det vil gøre ham fortvivlet,
når de fjerner ham fra dig.
:20:51
- Hvem siger, de vil fjerne ham?
- Det har du selv sagt.
:20:54
Du ville jo få ham adopteret,
så han ikke ville mangle noget.
:20:57
Det er længe siden.
:21:01
Du ved godt, hvad der er sket, ikke?
:21:03
Du har ombestemt dig.
Jeg kan se det på dit ansigt.
:21:07
Hvad så?
Har du aldrig prøvet det?
:21:10
Jo, men jeg har altid strittet imod.
:21:12
Det skete,
da du ammede ham på hospitalet.
:21:15
Jeg kunne se dit ansigt ændre sig.
Det blev helt mor-agtigt.
:21:18
- Det skammer jeg mig ikke over.
- Men du må tænke på ham.
:21:22
Du kan aldrig opfostre ham,
som en rig dame kunne.
:21:26
Nu må vi se.
Jeg begynder job igen næste uge.
:21:29
Hun kunne virkelig passe på ham.
Give ham pænt tøj på.
:21:35
Hvem siger, jeg ikke kan det?
:21:37
Se det pæne svøb-
:21:40
-og hans ting i skuffen.
:21:42
Du kan ikke lære ham at tale pænt,
ligesom den rige dame ville kunne.
:21:46
Jeg kan, hvis jeg prøver.
:21:47
lkke rigtig pænt. Han ville bare
sige "forpulet" og det, der er værre.
:21:52
- Det vil jeg ikke lade ham gøre.
- De er tørre.
:21:55
Hvem skal passe ham,
når du skal tilbage til cafeteriaet?
:21:58
Det skal jeg ikke. Jeg skal arbejde
på bryggeriet. Lønnen er bedre.