:50:03
Jeg er Werner.
:50:06
Jeg betaler hendes tøj, lejligheden
og for at være sammen med hende.
:50:11
Jeg ved sgu godt, hvad hun er for en.
:50:14
Eftersom jeg ikke betaler for det,
har jeg en lidt anden indstilling.
:50:20
- Så sluk dog.
- Jeg hører det alligevel.
:50:30
- Det er dumt at skændes om en kvinde.
- Ja.
:50:35
- Så lader vi være.
- Okay.
:50:38
Jeg ved, hvad du er ude på.
Jeg har optaget det.
:50:41
Det er rigtigt.
:50:43
Hvad betyder så noget for mig?
:50:47
Frøken Blåøje. Men ikke på lånt tid.
Jeg vil have eneret.
:50:54
- Hvad med hende?
- Ordet er hendes. Sig frem, skat.
:51:11
Ved du, hvorfor hun vælger mig?
Hun ved, hvad en aftale er værd.
:51:16
Hun ved, at der er sikre kontanter.
:51:21
Sikkerhed. En, man kan regne med.
Ikke spændende, men med gode fradrag.
:51:30
Han afpresser dig vist.
Hvad vil du gøre ved det?
:51:35
Det ved jeg ikke.
Det tegner ikke så godt mere.
:51:40
En luder og en pengeskabstyv.
:51:43
Og han kalder en mand, som beskytter
sin ejendom, for en afpresser.
:51:48
Ingrid ... Jeg holder op.
:51:58
Jeg dropper det hele.