:12:00
Jeg lod byens porte lukke sig
for næsen af dem.
:12:05
Herre, din hånd.
:12:12
Vi må skynde os, Achmed. Han,
som leder efter perler, bør ikke sove.
:12:17
Sinbad er netop nu hos vesiren.
Jeg må høre, hvad de taler om.
:12:23
Vægge har mus, og mus har ører.
:12:27
Og jeg har min spion.
:12:30
Han har svigtet mig én gang,
men aldrig to gange.
:12:57
Din beretning er besynderlig,
kaptajn.
:13:00
Men én ting giver mig grund til
at tro på din historie.
:13:04
Amuletten om din hals.
:13:07
Den allierer os mod samme fjende, -
:13:10
- som tragter lige så meget efter den,
som jeg gør.
:13:17
Det er skæbnen, der har ført os sammen.
Det vil jeg gerne tro.
:13:23
Hvorfor?
:13:25
Vores land plages voldsomt
af den ondskabsfulde Prins Koura.
:13:30
Koura?
:13:34
Ham, der angreb mig?
:13:36
Manden er kyndig i sort magi -
:13:39
- og fast besluttet på
at få dette rige i sin magt.
:13:48
Kom. Jeg har en lige så
besynderlig historie at fortælle.
:13:53
Da vores sultan døde uden arving, -
:13:56
- lod han mig, sin storvesir,
arve to ting.
:13:59
De er begge en del af
en stor, mægtig hemmelighed.