Marathon Man
prev.
play.
mark.
next.

:19:00
Det kaldes fremskridt.
:19:03
At fremstille doktorer
kaldes fremskridt.

:19:07
Jeg siger: ''Tal ikke om fremskridt,
før der er gået 10.000 år.''

:19:14
Det er et citat. Hvem sagde det?
:19:17
Kom nu. Hvem sagde det?
:19:20
Nogen må da kende svaret!
:19:28
Tennyson, Alfred Lord Tennyson.
:19:30
l kan ikke være med på disputatsniveau
uden at kende ''Locksley Hall''.

:19:35
Jeg håber, l alle sammen dumper!
l må gå nu.

:19:39
– Levy!
– Ja.

:19:41
Kom her.
:19:48
Sæt dig.
:19:55
Jeg kendte din far.
:19:59
Faktisk ret godt.
Han var min mentor.

:20:01
Det ved jeg godt.
:20:03
– Der var to af jer.
– Jeg har en storebror.

:20:06
En rig, driftig forretningsmand.
Far ville have slået hånden af ham.

:20:11
Hvorfor skriver du din disputats
her på Columbia?

:20:15
Det kan ikke være tilfældigt.
Din far fik også sin doktorgrad her.

:20:20
Du kan ikke udfylde hans fodaftryk.
:20:23
Måske efterlader du større aftryk,
end han gjorde, –

:20:25
– men så er de dine, ikke hans.
:20:30
Hvorfor svarede du ikke på spørgsmålet
om Tennyson? Du vidste det jo godt.

:20:36
Det ... Det ved jeg ikke.
:20:40
Hvordan skal jeg lodde dine tanker,
hvis du skjuler dem for mig?

:20:45
Hvis du bliver ved,
må jeg jo tro, du driver den af.

:20:49
McCarthy–delen er central
i din afhandling, ikke?

:20:53
McCarthy–delen er central
i din afhandling, ikke?

:20:58
– Jo.
– Det bekymrer mig.


prev.
next.