1:00:03
Er du okay?
1:00:07
Det er rart.
1:00:10
Det nytter ikke meget,
hvis du beholder bukserne på.
1:00:13
- Hvad?
- Du skal tage bukserne af.
1:00:16
Se mig. Jeg ryster jo som espeløv.
1:00:21
Jeg kan ikke lade være.
Jeg ved, hvad det er.
1:00:26
Jeg er ikke vant til at blive dræbt.
Det er første gang for mig.
1:00:30
Det ved jeg.
1:00:32
Når du er blevet dræbt så ofte som mig,
vænner du dig til det.
1:00:38
- Virkelig?
- Ja.
1:00:41
- Den står her, så den er dejlig varm.
- Skål.
1:00:47
- Det er til dig.
- Selvfølgelig.
1:00:50
- Så må det være din.
- Tak. Skål.
1:00:55
Du har for øvrigt intet at frygte.
1:01:00
- Jo, jeg har.
- Nej, du har ikke.
1:01:07
Jeg er løvens lange arm.
1:01:14
Du sagde, du var løvens lange arm.
1:01:17
Nemlig. Jeg er vicepolitikommissær.
1:01:23
Hvad?
1:01:25
Du tvivler på mit ord.
1:01:27
Jeg tvivler ikke på dig.
1:01:30
- Hvorfor skulle jeg det?
- Nemlig.
1:01:32
Jeg tvivler bestemt ikke.
1:01:34
Hvem var det, der prøvede at dræbe dig?
1:01:37
- Mordere.
- Hvordan ved du det?
1:01:39
- Jeg arbejdede for Douvier.
- Det navn kender jeg.
1:01:43
Det gør alle i Frankrig.
Han er millionær og forretningsmand.
1:01:47
Douvier, den stenrige forretningsmand.
Jeg vidste, jeg vidste det.
1:01:52
Hvor mange, tror du, ved, at Douvier
også er den Franske Forbindelse?
1:01:58
Hvor mange?