Tess
prev.
play.
mark.
next.

2:07:06
Enhver fornuftig person vil mene,
det her er en latterlig situation.

2:07:11
Jeg tilbyder at hjælpe dig.
Dig og hele din familie.

2:07:16
Men nej.
2:07:17
- I vil hellere leve som sigøjnere.
- Lad os nu bare være.

2:07:21
Med andre ord beder du mig om,
at lade dig sulte i fred.

2:07:26
- Forsvind!
- Du skal nok komme på bedre tanker.

2:07:38
Hvad skal der blive af mig
og mine stakkels små børn?

2:07:41
Vi er familien Durbeyfield.
Står vi der ikke?

2:07:45
Jo, det gør I godt nok,
men værelserne er optaget.

2:07:50
- I sendte ikke noget depositum.
- De penge, du skulle betale forud.

2:07:56
Penge er ikke alt, sir.
2:07:59
De kan da ikke lade mine stakkels
faderløse børn bo på gaden.

2:08:04
Gæstfrihed er en dyd,
selv blandt vantro tyrkere.

2:08:07
- Det er Deres egen skyld.
- Vi får se.

2:08:10
Vi er af d'Urbervilleslægten;
ingen skal smide os i rendestenen.

2:08:15
Slet ikke på vore forfædres hjemegn.
Vores knogler ligger i krypten der!

2:08:21
Mor, lav ikke sådan et postyr.
2:08:24
Din stakkels fars blik hviler på os,
vi må ikke gøre ham til skamme.

2:08:28
Herren beskytter sine egne,
og synderne bliver straffet.

2:08:32
- Skal I så ikke af her?
- Nej, min gode mand. Vi må videre.

2:08:36
Mine dyr er trætte.
Jeg skal tilbage til Marlott.

2:08:56
Vent!

prev.
next.