:29:01
- Hun vil aldrig give op.
- Er det rigtigt?
:29:04
Dværgen vil lede hende tilbage til
begyndelsen. Hun vil give op -
:29:06
- når det går op for hende,
at hun skal starte helt forfra.
:29:11
Tja, grin.
:29:22
- Hvem er der?
- Mig.
:29:26
Åh, det er dig.
:29:27
Jeg vidste, at du ville komme i vanskeligheder.
Så jeg kom for at give dig en hånd.
:29:35
Du ser dig omkring nu, ikke?
Har du lagt mærke til, at der ikke er nogle døre?
:29:40
Kun hullet.
:29:43
Dette er et fangehul.
Labyrinten er fyldt med dem.
:29:46
- Hvordan ved du det?
- Du lyder ikke for klog.
:29:49
Du ved ikke engang,
hvad et fangehul er.
:29:52
Det er et sted, hvor du sætter folk
for at glemme alt om dem.
:29:58
Nu behøver du at komme ud herfra.
Jeg ved en genvej ud af labyrinten.
:30:06
Nej, jeg giver ikke op nu.
Jeg er kommet så langt.
:30:14
- Jeg klarer det fint.
- Selvfølgelig gør du det.
:30:18
Men det bliver meget værre
fra nu af.
:30:22
- Hvorfor er du så bekymret for mig?
- Tja, det er jeg. Det er det hele.
:30:27
Sød ung pige,
forfærdeligt sort fangehul.
:30:32
- Du kan lide smykker, ikke?
- Hvorfor?
:30:36
Hvis du hjælper mig med at klare labyrinten,
vil jeg give dig dette.
:30:43
- Du kan lide det, ikke?
- Nogenlunde.
:30:49
Jeg skal sige dig noget.
Giv mig det armbånd.
:30:52
- Og så vil jeg vise dig vejen ud.
- Det ville du gøre alligevel.
:30:56
Hvilket ville gøre det en
meget fin gestus fra din side.