:14:03
Og her sidder vi to.
:14:07
Jeg regnes ikke med længere.
Du er Soubeyran-familien nu.
:14:13
Beder du mig om at gifte mig?
Hvorfor er du så ikke gift?
:14:19
Det lå ikke til min karakter.
:14:23
Jeg tænkte nok på det,
men jeg drog til Afrika som soldat.
:14:34
Og da jeg kom tilbage...
:14:38
Hvis nogen havde givet mig et barn,
ville jeg omgående have giftet mig.
:14:43
Men sådan gik det ikke.
:14:46
Jeg var som et frugttræ, der
blomstrer, men ikke giver frugt.
:14:52
- Så du vil have, at jeg gifter mig?
- Det skal du.
:14:57
- Men hvorfor?
- Hvorfor? Og det spørger du om!
:15:02
Og hvad med vores skat?
Det er rent guld.
:15:11
Guldmønter! Forstår du det?
Og det er mig, som har dem.
:15:16
Al den opsparing, alt det arbejde!
Skal vi bare smide det væk?
:15:22
- Nej! Jeg elsker guld.
- Så lad det ikke være herreløst.
:15:28
- Det er ikke så let at få familie.
- Jeg har snakket om det i ti år!
:15:34
Ja, men ikke så alvorligt som nu.
Og du skal lade mig vælge selv.
:15:41
- Har du nogen i kikkerten?
- Måske.
:15:48
- Vil du ikke sige, hvem det er?
- Jeg har fået for meget sol i dag.
:15:55
Jeg skal nok sige det, men vent.