:00:00
Bange for hvad? At dø?
:00:08
- Min søster Zelda...
- Jeg ved det. Hun døde.
:00:11
Meningitis.
:00:14
Hun lå i det bageste soveværelse
som en smudsig hemmelighed.
:00:20
Min søster døde i det soveværelse,
og det var lige, hvad hun var:
:00:26
En smudsig hemmelighed.
:00:29
Jeg måtte made hende.
Jeg hadede det, men jeg gjorde det.
:00:36
Vi ønskede, hun ville dø.
:00:42
Ikke, fordi hun ikke
længere ville føle smerte.
:00:45
Det var, så vi ikke
længere ville føle smerte.
:00:48
Hun begyndte at ligne et monster.
:00:51
Selv nu vågner jeg og tænker:
"Er Zelda død endnu?"
:00:59
"Er hun?"
:01:03
Mine forældre var ude, da hun døde.
:01:05
Rachel!
:01:12
Hun begyndte at...
:01:14
Hun fik krampetrækninger,
og jeg tænkte:
:01:18
"Åh, Gud, hun bliver kvalt.
Zelda bliver kvalt!"
:01:23
De kommer hjem og siger,
at jeg myrdede hende.
:01:27
"De vil sige: 'Du hadede hende,
Rachel,"' og det var sandt.
:01:30
"De vil sige: 'Du ønskede
hende død,"' og det var også sandt.
:01:36
Og så døde hun.
:01:40
Jeg løb ud af huset og skreg:
"Zelda er død!"
:01:45
"Zelda er død!"
:01:47
Naboerne kom ud og kiggede...
:01:52
De troede, jeg græd.
:01:55
Men ved du hvad?
:01:57
Jeg tror måske...