1:11:01
Ja, jeg er!
1:11:03
Jeg har brug for, du tror på mig nu.
1:11:06
Kom nu. Se på mig. Erjeg stresset?
1:11:09
Viser jeg symptomer på pres -
kvalme, rystelser, sløret tale?
1:11:13
- Nej.
- Nej.
1:11:16
Bud, det er mig - Lindsey. OK?
1:11:19
Du kender mig bedre end
nogen andre i hele verden.
1:11:23
Hør, hvad jeg siger.
1:11:25
Jeg så de ting.
1:11:28
Jeg rørte ved en af dem.
Det var ikke en klodset klump stål,
1:11:33
som vi ville bygge.
1:11:36
Den gled i vandet.
1:11:38
Det var den smukkeste ting,
jeg nogensinde har set.
1:11:43
Jeg ville ønske, du havde været der.
1:11:45
Det var en maskine.
1:11:47
Det var en maskine, men den var
levende. Det var som... en dans af lys.
1:11:54
Du må tro på mig.
1:11:56
Jeg tror ikke, de vil os noget ondt.
Jeg ved ikke, hvorjeg ved det fra.
1:12:00
Det er bare... en følelse.
1:12:03
Kors! Skal jeg planlægge ud fra en følelse?
1:12:07
- Vil Coffey planlægge ud fra følelser?
- Vi ser, hvad vi ønsker at se.
1:12:12
Coffey kigger og han ser russere.
1:12:15
Han ser had og frygt.
1:12:18
Man må se med bedre øjne end som så.
1:12:25
Vil du ikke nok?
1:12:27
Det kan jeg ikke, Lins.
1:12:31
Beklager.
1:12:35
Jeg vil have 24 timers overvågelse
af de ydre kameraer.
1:12:37
- Du har seks mænd. Jeg har...
- Giv plads!
1:12:41
Stop hvad I laver!
1:12:49
OK. Jeg vil have 24 timers bemanding
i sonarrummet og på de ydre kameraer.
1:12:54
Hvis den russiske
sprællemand kommer tilbage,
1:12:57
- bør vi ikke ligge og sove.
- Slap lige af, Coffey.