:22:10
Køkkenet først.
:22:15
Alting gik godt for familien Rose.
:22:18
Lad mig omformulere det.
:22:21
Familien Rose gik efter alting.
:22:24
Oliver knoklede i de næste seks år.
Han blev en af de øverste partnere.
:22:28
Ungerne smed 35, 40 kilo.
:22:31
Og Barbara arbejdede syv dage om ugen
:22:34
for at skabe det perfekte hjem,
som Oliver altid havde drømt om.
:22:38
Ikke nemt for en pige,
der voksede op og drak mælk
:22:41
fra glas med ødelagte, gule blomster.
:22:44
Der var en million valg,
og hun overvejede ethvert af dem grundigt.
:22:49
Hun lakerede alle bordene selv.
:22:52
Det tog seks måneder
at få gulvene helt korrekte.
:22:56
Hundrede søndage at finde de perfekte
Staffordshire-figurer og tallerkener,
:23:00
som hun satte over karminen.
:23:03
Når man arbejder så hårdt med noget,
:23:05
må man afslutte det og stille sig
sig selv det frygtelige spørsgmål:
:23:10
"Hvad kan man nu gøre?"
:23:17
- Arbejder du?
- Ja. Er det vigtigt?
:23:20
Ja. Sådan da. Det håber jeg.
:23:24
Stephanie Mayes ringede for at
takke for middagen forleden.
:23:27
Hun sagde, at min pâté var så god,
at jeg burde starte et firma.
:23:31
Jeg spurgte, om hun virkelig
mente det, og det gjorde hun,
:23:34
så jeg tog et halvt kilo over
til hende og fik 35 $.
:23:38
Jeg havde næsten glemt,
hvordan det føltes at tjene penge.
:23:42
- Solgte du lever til vores venner?
- Hun betalte mig kontant, Oliver.
:23:46
Det føltes anderledes end
at indløse en check.
:23:50
Jeg fik lyst til at bytte
volvoen ud med en af de
:23:54
firhjuls-trukne ting med
store dæk og en motor på 200 HK.