:13:01
- Det er hende, ikke?
- Hun er i sorg.
:13:04
- Ikke længere.
- Det har Sparkende Fugl bestemt.
:13:08
Har han det?
:13:10
Hvorfor sidder du her?
:13:13
Sparkende Fugl sagde,
jeg skulle vente her.
:13:18
Det kan vare længe. Smiler Meget
så ham ride ud på prærien.
:13:26
Han talte med sig selv.
:13:27
Han blev skuffet, fordi han var
den sidste, der fik det at vide.
:13:34
Hvad gør jeg så nu?
:13:39
Du er fattig, og sioux-piger er ikke
gratis. Måske kan I ikke blive gift.
:13:50
- Jeg har min hest.
- Det er for meget medicin.
:13:56
Synes du, min hest er
for meget medicin?
:14:02
Ja, for at få en pige.
:14:08
Vent her.
Måske kan vi hjælpe dig.
:14:13
Vent her.
:14:16
Jeg bestiller ikke andet
end at vente!
:14:38
Hele landsbyen
samlede ind til mig.
:14:42
Deres gavmildhed
var overvældende.
:14:45
Jo mere værdifuld gaven var,
jo mere villigt gav de den.
:14:48
Selv fattige familier ville
give dyr, de ikke kunne undvære.
:14:52
Det var svært at takke nej.
:14:59
Sorte Sjal var et mysterium.