:02:22
Jeg ved, jeg ser gammel ud.
:02:24
Jeg husker dig blot,
som barn.
:02:27
Velkommen hjem, Bill.
:02:30
Jeg ville ønske, vi kunne mødes
under lykkeligere omstændigheder.
:02:33
Lad os gå udenfor.
:02:36
Jeg tænkte: Vi behøver jo ikke skabe
mere frygt, end der allerede er.
:02:40
Jeg oplevede det selv,
tidligere på dagen.
:02:42
Folk synes dog at tage sig af det.
Måske er det blot fordi jeg er voksen.
:02:46
Jeg føler mig så dum, jeg kan ikke
huske meget af, hvad vi gjorde.
:02:51
Jeg ved end ikke, hvorfor jeg kom her
bortset for Georgie.
:02:55
Jeg formoder ikke, at du vil
kunne huske det hele på en gang.
:02:57
Hvordan kan det være,
du kan huske det hele?
:02:59
Jeg rejste aldrig bort, Bill.
Hvordan kunne jeg glemme det?
:03:01
Jeg behøvede blot at se en gade,
så huskede jeg os alle syv.
:03:03
De lykkelige syv.
Det slog lige ned i mig.
:03:09
Der var noget andet.
Boede en af os ikke her?
:03:14
Beverly.
Nede ad den gade.
:03:18
Hun var fattig. Hendes far var pedellen.
Dette var den fattige del af byen.
:03:22
Ja, det er det stadig.
:03:30
Er det dit hus?
:03:32
Jeg er enlig. Det er alt hvad jeg
behøver, det er rent og det er betalt.
:03:41
- Er du sulten?
- Jeg mistede appetitten, da du ringede.
:03:45
Jeg har arrangeret middag i aften for
os alle sammen. Har du set de andre?
:03:51
Hele eftermiddagen har jeg haft den
følelse, at jeg ville vide, -
:03:54
- når en af de andre kom til byen.
Vi er her ikke alle sammen endnu.
:03:58
- Nej.
- Har du det på samme måde?