1:17:03
Problemet er, at du ikke ved,
hvor let alting er gået for dig.
1:17:07
- Det ved jeg godt.
- Ingen har ondt af dig.
1:17:11
Folk ville give deres højre arm
for at leve dit liv.
1:17:17
Det ved jeg.
Men jeg kan ikke mærke mit liv.
1:17:22
Jeg ser det omkring mig,
og jeg ved -
1:17:27
- at der er så meget,
som er godt.
1:17:29
Men jeg tackler det forkert.
Ligesom det her med min... mor.
1:17:36
Jeg ved, at hun gør en masse,
fordi hun elsker mig.
1:17:39
Men jeg kan ikke tro det.
1:17:44
Og andre sager...
1:17:47
Hun holder måske op med at være
så beskyttende, når du vokser op.
1:17:53
- Du kender ikke min mor.
- Nej, men jeg kender dig.
1:17:57
Hør...
1:17:59
Den slags har mødre gjort
siden tidernes morgen.
1:18:04
På et tidspunkt må man sige:
"Fandeme nej. Nu tager jeg over."
1:18:10
Fandt du lige på det?
1:18:14
Det var blevet bedre, hvis du var
kommet den halve time senere.
1:18:20
- Det lød fint, som det var.
- Det lyder som en filmdialog.
1:18:24
Ja. Livet skal ikke efterligne
kunsten. Livet skal være kunst.
1:18:33
Se der... Se engang.
1:18:37
Der ser du, hvad du kan gøre.
Og da var du ikke ved bevidsthed.
1:18:42
Tænk på, hvad du kan gøre nu.
1:18:45
Jeg tager måske tilbage
til afvænningsklinikken.
1:18:53
På film når man frem
til en vis indsigt, og livet ændres.
1:18:58
I virkeligheden tager det en måned,
efter man har nået sin indsigt.