:00:01
Mange . . .
:00:04
- Er du Damien Karras?
- Har du ikke hans journaI?
:00:11
Ingen fingeraftryk . . .
:00:14
Jeg er TviIIingemorderen.
James Venamun. Jeg er ikke død.
:00:23
Kan du huske Karen?
Hende med de guIe bånd i håret?
:00:32
Jeg sIog hende ihjeI.
Det var veI uundgåeIigt.
:00:39
''Vor skæbne bestemmes af forsynet. ''
AIt det der.
:00:44
Jeg samIede hende op i Richmond
og smed hende på IossepIadsen.
:00:53
En deI af hende.
NogIe deIe behoIdt jeg. Jeg er samIer.
:01:01
Hun havde en sød, IiIIe kjoIe
og en fin bIuse.
:01:05
Lyserød med hvide kanter.
:01:11
IndimeIIem kan jeg stadig
høre hende skrige.
:01:17
De døde burde hoIde kæft,
hvis de ikke har noget at sige.
:01:27
Jeg dræbte også den sorte fyr
og de to præster.
:01:35
Ja, deres navn begyndte med K.
:01:39
Den detaIje stemte fint.
:01:43
NormaIt dræber jeg på må og få.
:01:48
Det er sjovest uden motiv.
:01:53
Men den sorte fyr
og præsterne var anderIedes.
:01:58
Jeg var tvunget tiI at hævne . . .