:40:00
Jeg sejler! Jeg er sømand.
:40:02
Jeg vil tale med min datter alene.
:40:05
Er det er ikke et gennembrud?
At jeg er sømand? At jeg sejler?
:40:10
-Nu sejler jeg.
-Sejl du bare videre, Bob.
:40:13
Ude på en båd på søen,
langt væk fra molen.
:40:17
I blæsten og himmelen og det hele.
Ohøj!
:40:21
Jeg sagde,
du skulle holde dig fra Bob Wiley.
:40:24
Jeg var sammen med mine venner.
:40:26
-Hvor skal vi hen?
-Hjem.
:40:28
-Hvad med bilen?
-Lad den stå.
:40:30
Det er længe siden,
jeg har talt med dig.
:40:33
-Far, ikke her!
-Anna!
:40:42
Du vil ikke høre på din far,
men du hører altid efter mig,
:40:45
så jeg beder dig om
ikke at se Bob Wiley.
:40:48
-Jeg vil bare...
-Jeg kan ikke høre dig.
:40:50
Hvor er du, Anna?
:40:54
Jeg morer mig bare med mine venner.
:40:57
-Og Bob Wiley.
-Ja, og Bob Wiley!
:40:59
-Bob er din fars patient.
-Bob er et meget følsomt menneske.
:41:03
-Det er din far også.
-Bob lytter til folk!
:41:06
Din far lytter til folk,
bortset fra når han er ved søen.
:41:11
Han er sjov!
:41:15
Din far er også...sjov på sin vis.
:41:21
Jeg er Fay Marvin, dr. Marvins kone.
:41:24
Og jeg er meget glad for at være
med i jeres udsendelse.
:41:27
Og her er vores børn, Anna og Siggy.
:41:47
-Jeg er en fiasko!
-Hvad?
:41:49
Jeg skal på tv i morgen
som ekspert i menneskelig adfærd.
:41:52
Inden for den sidste time har begge
mine børn sagt, at de hader mig.
:41:59
Kom nu.
Du ved godt, at de ikke mener det.