:29:03
Jeg har ikke lyst til
at give ham til panserne.
:29:07
Hvis vi ikke gør det, dør han.
Han tiggede mig om det.
:29:12
Okay, så må vi hellere gøre det.
Hvis han selv bad om det.
:29:18
- Han ved ikke noget om os.
- Han ved lidt om mig.
:29:25
Du har ikke sagt, hvad du hedder?
:29:29
Mit fornavn, og hvor jeg er fra.
:29:32
Hvorfor?
:29:34
Jeg sagde, hvor jeg kom fra, for
nogle dage siden. Vi snakkede bare.
:29:40
Du måtte jo ikke sige dit navn.
:29:43
Han spurgte.
:29:46
Vi var sluppet fra panserne.
Han var ramt.
:29:49
Det var min fejl, han blev skudt.
:29:53
Han er fandeme
sølet til i blod. Han skriger.
:29:57
Jeg troede, han ville dø på stedet.
Jeg prøver at berolige ham.
:30:03
Siger, det nok skal gå,
og at jeg vil tage mig af ham.
:30:08
Og så spurgte han, hvad jeg hed.
:30:11
Manden var ved at dø i mine arme.
Hvad fanden skulle jeg gøre?!
:30:17
Sige: "Beklager, men den oplysning
kan jeg sgu ikke give dig"?
:30:22
"Det er i strid med reglerne"?
"Jeg stoler ikke nok på dig"?
:30:28
Det skulle jeg måske, men jeg
kunne ikke. Fingeren til dig og Joe!
:30:34
Jeg er sikker på,
det var en smuk scene.
:30:37
- Kender panserne dig derhjemme?
- Ja.
:30:41
Så er det afgjort.
Jeg tænkte på risikoen.
:30:44
Han kender dit navn, din hjemby,
dit udseende og dit speciale.
:30:48
De behøver ikke
vise ham mange billeder.
:30:52
Fortalte du mere,
der kan lette deres arbejde?
:30:55
Skal jeg blive ved med
at sige, du skal stoppe?
:30:59
- Vi kører ham ikke på hospitalet.
- Så ved vi, han dør.