Stalingrad
prev.
play.
mark.
next.

:32:09
Der befordres manganmalmen.
Det er en kæmpe handelsplads.

:32:18
Den ville jeg have-og nu har vi den
på nær nogle ganske få steder.

:32:26
Hvorfor kæmper vi så ikke. Fordi jeg
ikke vil have et nyt Verdun.

:32:33
Jeg klarer det med små stormtropper.
Tiden betyder ikke noget.

:32:38
Ingen skibe kommer igennem Volga,
og det er det, der tæller.

:32:58
Nu skal vi passe på, hvad lvan gør.
:33:02
En gaske lille stormtrop.
:33:04
- Hvordan var det nu?
- 62 og det bliver ikke til mere.

:33:08
Vi rykkede ud med 400 mand.
:33:12
Ja, fortæl endelig. Meget opmuntrende.
:33:19
Vi har da he-heldigvis lvans ovn.
Fandens stammen, efter hvert angreb.

:33:25
- Hellere stamme end at fryse røven.
- Ja!

:33:35
Tillykke drenge, I lever endnu.
Ja, tag dig en.

:33:46
- Jeg skal ikke drikke mig mod til.
- Røvhul.

:33:50
- Nå, hvad tænker du på.
- Ikke på noget.

:33:56
Begynder man at tænke, bliver man
skør. Så jeg tænker ikke.


prev.
next.