1:07:07
Otto. Et øjeblik.
1:07:15
Vi har ikke en chance.
Hvorfor kapitulerer I ikke?
1:07:21
- Du ved, hvad der så ville ske!
- Har vi fortjent andet?
1:07:26
Jeg er ikke Nazist, Otto.
1:07:29
Nej. I officer-rakkerpak er meget
værre. I er gået med til det her.
1:07:39
Selv om I vidste,
hvem I indlod jer med.
1:07:43
Jeg sagde det allerede
til dig i Brest Litowsk.
1:07:46
Herman.
1:07:51
Otto.
1:08:02
Hvis jeg overlever det her, skriver jeg
og tilgiver konen. Jeg mener det.
1:08:09
Jeg har ladet min kone vide,
at jeg er faldet.
1:08:15
Tro mig, det er det bedste.
1:08:21
Jamen.
Vi kommer da hjem igen, engang.
1:08:26
Måske.
1:08:30
Nu skal jeg fortælle jer
et dejligt juleeventyr.
1:08:35
For et år siden var jeg hjemme
for sidste gang.
1:08:40
Juleorlov, fordi jeg havde
ordnet tre pansertanke.
1:08:48
Konen og børnene stod på perronen.
1:08:56
Men de var lige så fremmede
som ethvert andet frontsvin.