:33:02
- Hvad er der galt, mor?
- Jeg er døende, Forrest.
:33:09
Kom ind, og sid ned.
:33:26
- Hvorfor er du døende, mor?
- Det er bare min tur.
:33:34
Vær ikke bange, min skat.
:33:40
Døden er en del af livet.
Det er vores alles skæbne.
:33:47
Jeg vidste det ikke, men skæbnen
ville, at jeg blev din mor.
:33:52
- Jeg gjorde det så godt, jeg kunne.
- Du gjorde det godt.
:33:57
Jeg tror på, at man
former sin egen skæbne.
:34:03
Man skal gøre, hvad man kan
med det, Gud har givet en.
:34:11
Hvad er min skæbne, mor?
:34:14
Det må du selv finde ud af.
:34:20
Livet er som en
æske chokolade, Forrest.
:34:23
Man ved aldrig, hvad man får.
:34:26
Mor forstod altid at forklare
ting, så jeg kunne forstå dem.
:34:30
Jeg vil savne dig, Forrest.
:34:34
Hun havde kræft
og døde på en tirsdag.
:34:38
Jeg købte hende en ny hat
med små blomster på.
:34:46
Det er alt,
hvad jeg har at sige om det.
:34:56
Sagde du ikke, at du ventede
på bus nummer syv?
:34:59
Der kommer en til
om ikke så længe.