1:01:00
22 faldt altid i søvn.
Det var mit første år i England.
1:01:04
Det må du meget undskylde.
1:01:05
- 23 og 24 sammen. Noget for sig selv.
- Alvorligt talt?
1:01:09
27... Dét var en fejltagelse.
1:01:12
- Pludselig, ved 27, tog du fejl?
- Ja, han skreg altid.
1:01:16
Meget distraherende.
Jeg var lige ved at opgive alt det dér.
1:01:19
Men Spencer omvendte mig.
Han var nr. 28.
1:01:22
- Hans far, 29.
- Med hans far?
1:01:25
30.
1:01:28
31... Ah, Gud.
1:01:30
32 var skøn.
1:01:35
Og så min forlovede, det er 33.
1:01:39
Wow!
1:01:42
Så jeg kom efter din forlovede?
1:01:46
Nej, du var 32.
1:01:50
Så det var det.
1:01:52
Færre end Madonna,
flere end prinsesse Di - håber jeg.
1:01:56
Og hvad med dig?
Hvor mange har du sovet med?
1:01:58
Himmel! Ikke nær så mange.
Jeg ved ikke...
1:02:01
Gad vide, hvad pokker
jeg har brugt min tid til.
1:02:05
Arbejde, velnok. Ja, arbejde.
Jeg har haft en masse sent arbejde.
1:02:16
Jeg ville ønske,
jeg havde ringet til dig.
1:02:21
På den anden side ringede du ikke til mig.
1:02:24
Du sov hensynsløst med mig to gange,
og ringede aldrig.
1:02:32
Pokkers!
1:02:34
Hjælp mig! Hjælp!
1:02:43
Du er ikke længere min bror, bare
et skvat, jeg tilfældigvis mødte engang.
1:02:47
Det gør mig ondt.
1:02:48
Carrie, dette er min bror, David
1:02:51
Dette er Carrie.
1:02:54
Hej.
1:02:56
Vi var ved at købe hendes brudekjole.
1:02:59
Dårlig undskyldning. Hvem er gommen?