:43:00
Mor er gået bort...
:43:02
til himmelen, chérie,
ligesom den kære dame her.
:43:07
De kommer alle i himmelen.
:43:09
Alle bortset fra os.
:43:12
Vil du forskrække vores datter?
:43:14
Jeg er ikke jeres datter.
:43:16
Jo, du er.
:43:18
Nu er du min og Louis' datter.
:43:20
Forstår du, Louis ville have forladt os.
:43:24
Han ville tage af sted.
:43:27
Men nu gør han det ikke.
:43:29
Nu bliver han her...
:43:31
for at gøre dig glad.
:43:35
Louis.
:43:41
Din djævel.
:43:43
En lykkelig familie.
:43:55
Var det for at få dig til at blive?
:43:57
Måske.
:43:58
Han kendte mig. Han vidste,
at hun ville blive mit et og alt.
:44:04
Men der lå mere i det.
:44:06
Der var ingen tvivl om
hans hengivenhed til hende.
:44:11
I sidste ende handlede det vel om,
at også han var ensom.
:44:16
- Jeg skal bruge mere lys.
- Hun vil ha' mere lys.
:44:18
- Jeg bliver blind uden en lampe til.
- Hun bliver blind.
:44:21
Ellers må jeg gøre det i dagslys.
:44:23
Madame, jeg er bange for,
mine dagstimer er helliget andre formål.
:44:28
Hun var et lille barn.
:44:30
Men også en nådesløs morder...
:44:32
allerede i stand til at skaffe sig blod
med et lille barns glubske appetit.
:44:39
Lad mig kysse den rask.
:44:54
Hvem...
:44:55
skal nu sy din kjole færdig?
Vær lidt mere fornuftig!
:44:59
Husk, aldrig i vores hjem!