1:41:02
kan jeg gøre det alene.
1:41:14
Jeg vil dø.
1:41:15
Nej.
1:41:16
Du er død.
1:41:18
Og du vil have mig til at kvikke dig op igen.
1:41:23
Og hvor meget din invitation
end tiltrækker mig...
1:41:27
må jeg angerfuldt...
1:41:29
afslå.
1:41:43
Jeg vandrede i årevis:
1:41:45
Italien, Grækenland...
1:41:47
de antikke lande.
1:41:50
Men verden var som en grav for mig...
1:41:52
en kirkegård fyldt med ituslåede statuer.
1:41:55
Og hver af statuerne mindede om hende.
1:42:04
Og så, ud af nysgerrighed...
1:42:06
kedsomhed, eller hvad ved jeg...
1:42:08
forlod jeg den gamle verden...
1:42:10
og tog tilbage til mit Amerika.
1:42:14
SOLOPGANG
1:42:15
Og takket være det mekaniske vidunder...
1:42:19
så jeg min første solopgang...
1:42:21
i 200 år.
1:42:24
Og hvilke solopgange!
1:42:27
De var bedre end virkeligheden.
1:42:30
Først var de sølvfarvede...
1:42:33
og så, som årene skred frem, lilla...
1:42:36
røde...
1:42:37
og så længselsfulde blå.
1:42:44
I foråret 1988 tog jeg tilbage
til New Orleans.
1:42:48
Så snart jeg duftede luften,
vidste jeg, jeg var hjemme.
1:42:52
Den var rig...
1:42:54
næsten sød...
1:42:56
ligesom duften af jasminer og roser
rundt om vores gamle gård.