:17:13
Undskyld !
Meg vil altid have, at jeg forer.
:17:17
Det er en skam,
De ikke kan danse som en dame.
:17:21
Hvorfor ser De pa min kjoleryg?
:17:25
De lovede ikke at kigge.
:17:28
- Jeg har forstuvet min ankel.
- Ikke sa sært. Gor det ondt?
:17:32
- Jeg har det udmærket.
- Det er naboen, Laurie. "Fangen".
:17:38
- Stakkel. Jeg henter mrs. Gardiner.
- Nej. Sa tror hun, det er punchen.
:17:43
- Nu er den fine fest helt spoleret.
- Jeg kan kore Dem hjem.
:17:53
Mange tak.
:18:02
Stot dig til mig.
Mange tak, mr. Laurence.
:18:06
- Farvel, Laurie!
- Hvor har du dog de sko fra?
:18:12
Korte I i hans vogn? I er heldige.
Er han meget romantisk?
:18:17
- Ikke det mindste.
- Han er venlig, men skrækkelig.
:18:22
Det var klogt at komme sne pa.
:18:25
Kom han sne pa hendes ankel?
Med sine egne hænder?
:18:30
- Hold op med at være danefærdig.
- I skal ikke vase om drenge.
:18:37
- Gor det ondt?
- Meg oplever alt det dejlige.
:18:43
Vær nu ikke sa forgabt i ham.
Jeg haber, vi bliver venner.
:18:49
- Med en dreng?
- Han er ingen dreng. Han er Laurie.
:18:55
Hurtigere!