1:02:04
- så får man et vist ansvar
for hinanden.
1:02:09
Hvis det havde været mig,
der ... ikke havde klaret den, -
1:02:14
- så ville det være major Coolidge,
der nu stod og talte med min søn.
1:02:19
Men nu står jeg altså her hos dig.
Butch ...
1:02:26
Jeg har noget til dig.
1:02:34
Det her ur købte din oldefar
under første verdenskrig.
1:02:41
Han købte det i en købmandshandel
i Knoxville i Tennessee.
1:02:46
Det er et af de første armbåndsure.
Indtil da havde man haft lommeure.
1:02:52
Rekrut Erine Coolidge købte det,
den dag han satte sejl mod Paris.
1:02:58
Det var din oldefars krigsur, og
han havde det på under hele krigen.
1:03:03
Da han havde gjort sin pligt, tog han
hjem og lagde uret i en kaffedåse.
1:03:11
Der lå det, indtil din farfar,
Dane Coolidge, måtte tjene sit land -
1:03:16
- og tage til udlandet for at slås
mod tyskerne i anden verdenskrig.
1:03:23
Din oldefar gav din farfar uret
for at skænke ham held.
1:03:28
Desværre gik det ikke Dane så godt.
Han var marineinfanterist, -
1:03:32
- og han omkom
i slaget på Wake lsland.
1:03:37
Din farfar skulle dø,
og det vidste han.
1:03:42
Ingen af de unge soldater nærede
noget håb om at forlade øen i live.
1:03:47
Tre dage før japanerne rykkede ind, -
1:03:49
- opsøgte din farfar Winocki, en
maskingeværskytte, han knap kendte.
1:03:57
Han bad ham om at give sin søn, som
han ikke selv havde set, sit guldur.