:29:00
- Hvordan genkendte du mig?
- Det gjorde jeg ikke.
:29:04
Jeg så, du stirrede på mig,
og jeg vidste ikke, hvem du var.
:29:07
Undskyld. Det gjorde jeg sikkert.
:29:12
Har du for vane at ride af sted
med fremmede?
:29:15
Det var den bedste måde at få dig til
at tage af sted på.
:29:20
Hvis jeg nogensinde for mod til at
spørge dig igen, advarer jeg dig skriftligt.
:29:24
- Ingen hjælp. Jeg kan ikke læse.
- Kan du ikke?
:29:27
Nej.
:29:31
- Det er noget, vi må råde bod på.
- Vil du lære mig at læse?
:29:34
- Ja, hvis du har lyst.
- Ja.
:29:38
- På hvilket sprog?
- Nu blærer du dig.
:29:42
- Det er rigtigt. Er du imponeret endnu?
- Nej. Burde jeg være?
:29:45
Ja.
:29:47
Fordi hver eneste dag tænkte jeg på dig.
:29:53
Stå på hovedet, og jeg bliver imponeret.
:29:56
- Min kilt flyver op, men jeg prøver.
- Du lærte ingen manerer på dine rejser.
:30:00
Franskmændene og romerne
er meget værre end jeg.
:30:03
- Du var i Rom?
- Onkel tog mig på en pilgrimsrejse.
:30:07
Hvordan var det?
:30:09
Ikke nær så smuk som dig.
:30:13
Hvad betyder det?
:30:15
Smuk.
:30:20
Men jeg hører til her.
:30:53
Murron. Kom indenfor nu.