1:43:04
Kun i sådan
en rådden verden -
1:43:06
- kan du kalde dem uskyldige
uden at fortrække en mine.
1:43:12
Men det er sagens kerne.
1:43:16
Vi ser en dødssynd
på hvert gadehjørne -
1:43:19
- og i hvert hjem,
og vi tolererer det.
1:43:22
Fordi det er hverdagskost.
Det er ligegyldigt.
1:43:27
Vi tolererer det morgen,
middag og aften.
1:43:32
Men det er slut nu.
1:43:36
Jeg statuerer et eksempel.
1:43:40
Og mine handlinger vil
blive analyseret -
1:43:43
- og gransket -
1:43:46
- og fulgt op
i al fremtid.
1:43:53
Storhedsvanvid.
1:43:56
- Du burde takke mig.
- Hvorfor, John?
1:44:00
Fordi du vil blive
husket for det her.
1:44:03
Du indser vel, at når jeg sidder her,
er det, fordi jeg vil det.
1:44:09
- Nej, vi ville have fået dig til sidst.
- Jaså?
1:44:13
Har I da trukket tiden ud
og leget katten efter musen?
1:44:17
Tilladt at fem "uskyldige" døde,
før I lod fælden klappe i?
1:44:23
Hvad var det uigendrivelige bevis,
I havde fundet imod mig -
1:44:28
- da jeg stillede mig op foran jer
med armene i vejret?
1:44:32
John, slap af. Jeg mindes,
at vi bankede på din dør.
1:44:36
Det er rigtigt. Og jeg mindes,
at jeg smadrede dit fjæs.
1:44:46
- Du lever, fordi jeg ikke skød dig.
- Okay, læn dig tilbage.
1:44:50
- Jeg skånede dig.
- Tilbage!
1:44:53
Husk det, når du ser dig i spejlet
resten af dit liv.
1:44:57
Eller skulle jeg sige resten
af det liv, jeg vil give dig.