:46:04
- De er da ikke fra drivhuset.
- Mine er nok ikke er de første.
:46:11
- Jeg fandt dem på en velvillig eng.
- Jeg foretrækker vilde blomster.
:46:18
- Vil du ..?
- Vi er Dem dybt taknemmelige.
:46:22
Jeg har tit begrædt husets ensomhed.
Og så hørte jeg, at det var lejet ud.
:46:30
Det optog mig meget og forklarer
min glæde ved at have truffet Dem.
:46:36
Sæt Dem dog, mr. Willoughby.
:46:40
Hvem læser Shakespeares sonetter?
:46:45
- Marianne læser dem højt.
- Hvilke holder De mest af?
:46:49
Nummer 116.
:46:52
"Lad ikke mig hindre,
at to ærlige sjæle forenes."
:46:56
"Den kærlighed er ikke sand,
der forandres med forandringen -
:47:00
- eller føjer det flygtige
for at flygte."
:47:04
- Hvordan er det så?
- "Nej, den er det faste punkt ..."
:47:09
- "Hævet over uvejret ..."
- Er det "stormene"?
:47:16
Det er mærkeligt, at De læser dem,
for jeg bærer altid denne på mig.
:47:31
Til i morgen ...
:47:37
Og mine lomme-sonetter er Deres.
En amulet mod yderligere skader.
:47:42
Farvel. Og tak.
:47:50
Nydeligt, Marianne. Du kom omkring
Shakespeare, Scott og al slags poesi.
:47:57
Når vi kender hans syn på natur og
romancer, har I ikke mere at drøfte.